You are here

Redegørelse for natur

  • frø i vandhul

    Fotograf: Colourbox

Roskilde Kommune er begunstiget med en række store sammenhængende naturområder.

Heraf er Roskilde Fjord, Boserup-Kattingeområdet vest for Roskilde, Ramsødalen mod syd og området omkring Gundsømagle Sø og Værebro Ådal mod nord de vigtigste.

Målet er, at de værdifulde naturområder fortsat skal rumme gode leveforhold for dyr og planter. Herudover skal der løbende etableres ny natur, så den biologiske og rekreative mangfoldighed styrkes.

Kommuneplanens retningslinjer

Kommuneplanen udpeger naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser. Naturbeskyttelsesområder defineres som større sammenhængende naturområder af særlig betydning for dyre- og plantelivet. De økologiske forbindelser er biologiske "trædesten", hvor dyr og planter kan leve og spredes. Nogle økologiske forbindelser indeholder mange småbiotoper som grøfter, levende hegn, stendiger, markskel, gravhøje og andre små uopdyrkede arealer i landskabet, blandt andet beskyttede § 3-naturtyper. Andre steder har de økologiske forbindelser begrænset naturindhold. Formålet er her at undgå, at der skabes nye barrierer for spredningen af dyr og planter.

Kommuneplanens retningslinjer skal sikre, at der ved ønsker om byggeri, anlæg og ændret anvendelse altid sker en konkret vurdering i forhold til naturværdierne. Desuden skal offentlighedens mulighed for at opleve og få adgang til naturen vurderes, hvor det er aktuelt.

Som udgangspunktet må der ikke gennemføres ændringer inden for de udpegede naturområder, hvis det kan forringe områdets naturværdier eller muligheden for at styrke eller genoprette disse værdier.

Inden for de udpegede naturområder vil kommunen med afsæt i retningslinjerne arbejde for at sikre dyre- og plantelivet gennem en aktiv naturforvaltning og ved en stram administration af naturbeskyttelsesloven. I den forbindelse vil det også blive vurderet, om vandmængden i vandløb og vådområder er tilstrækkelig til at sikre et karakteristisk plante- og dyreliv.

I det øvrige landområde - uden for de udpegede naturområder - skal det generelt være muligt at etablere ny natur og småbiotoper.

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, kan opføres uden landzonetilladelse og er ikke omfattet af retningslinjerne. Ved etablering eller udvidelse af husdyrbrug, der kræver tilladelse efter husdyrgodkendelsesloven, skal der foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for naturværdierne som beskrevet i afsnittet om landbrug.

De udpegede naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser er stort set videreført fra Kommuneplan 2013 uden ændringer. Der er dog udtaget et mindre areal i den økologiske forbindelse i tilknytning til Gadstrup og Snoldelev. Reduktionen skyldes et nyt byudlæg, der skal muliggøre en butik ved Snoldelev samt at Forsvaret har frabedt sig bindinger på et mindre og allerede lokalplanlagt areal ved Flyvestation Skalstrup.

Særlige forhold om naturbeskyttelse

  • Nationale naturinteresser

    De mest værdifulde naturområder indgår i Natura 2000-områder, der er udpeget af staten i medfør af EU’s habitatdirektiv for at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter i hele EU. Dette betyder, at der ikke må vedtages planer eller gives tilladelser efter en række love, hvis det ansøgte forringer udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område.

    I Roskilde Kommune er Roskilde Fjord, Ramsødalen og Snoldelev Mose udpeget som Natura 2000-områder. Udpegningsgrundlaget kan ses på Svanas hjemmeside. EU-beskyttelsen omfatter desuden en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede områder eller udenfor. Disse arter fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Målene for Natura 2000-områderne fremgår af statens Natura 2000-planer. De kommunale handleplaner for beskyttelse af vandmiljø og natur anviser midlerne til at opnå målene.

    Andre naturområder er beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens § 3, der omfatter en lang række naturtyper, som er truede. Sten- og jorddiger, der er vigtige levesteder for flora og fauna, er beskyttet gennem Museumslovens § 29a. Hvis der i særlige tilfælde bliver givet dispensation til at ændre en beskyttet naturtype eller et beskyttet sten- og jorddige, skal det sikres gennem passende vilkår, at de beskyttede områders værdi for dyre- og plantelivet ikke bliver væsentligt forringet.

    § 3 områder, fredede områder samt sten- og jorddiger kan ses på kort her.

  • Naturområdernes sårbarhed

    Vilde planter og dyr er først og fremmest sårbare over for, at deres levesteder forsvinder eller ændres, så livsvilkårene forringes. De forskellige plante- og dyrearter stiller meget forskellige krav til deres levesteder. Samme indgreb kan derfor påvirke nogle plante- og dyrearter positivt og andre negativt. Sårbarheden af et beskyttelsesområde er således afhængig af, hvilke arter og naturtyper, det prioriteres højt at bevare det konkrete sted.

    Vandindvinding og ændrede driftsformer i landbruget har betydet store ændringer i mange naturarealers tilstand. Naturtyper som enge og overdrev og de planter og dyr, der lever der, er gået meget tilbage, og de tilbageværende, tidligere græsningsarealer er sårbare både over for intensiv dyrkning og over for det faldende kreaturhold, som betyder, at arealerne ligger ubenyttet hen og gror til. Udledning af spildevand kan være en trussel mod havområder, søer, vandløb og moser, mens påvirkning med kvælstof og fosfor fra landbrug, trafik og industri forringer alle naturtyper.

    Byudvikling, nye trafikanlæg, rekreative anlæg mv. kan indskrænke levesteder for planter og dyr og skabe barrierer for dyrelivet i naturområderne og de økologiske forbindelser. Naturområder, som f.eks. visse typer kær, mose og kildevæld, kan være sårbare over for slid og forstyrrelser fra rekreativ færdsel og anvendelse.

  • Naturpleje

    For at opretholde de eksisterende naturområder som gode levesteder for dyr og planter er det nødvendigt at forhindre dem i at gro til med høje urter eller buske og træer. Tidligere blev mange naturområder benyttet til græsning for husdyr, men i takt med ændringer i landbruget er der blevet færre græssende husdyr, så naturområderne nu gror til. Der er derfor behov for en aktiv indsats for at holde naturområderne fri for tilgroning.

    Denne indsats kaldes naturpleje og kan f.eks. bestå i, at opvækst af buske og træer bliver fjernet, eller at enge bliver slået, eventuelt med efterfølgende fjernelse af høet. Endelig kan der også blive indgået aftaler med landmænd, der holder køer, heste eller får, om, at dyrene bliver sat på græs i naturområder. Tilgroningen rammer også småsøer i det åbne land. Det kan være nødvendigt at naturpleje småsøerne ved at rense bundmudderet op. Derved kan vandkvaliteten blive forbedret, så vandplanter og vandhulsdyr igen får gode leveforhold.

    Indsatsen er nærmere beskrevet i Grøn Blå Strategi og i kommunens handleplaner for beskyttelse af vandmiljø og natur.