You are here

Miljøvurdering

En miljøvurdering er et redskab, der anvendes til at vurdere en plans mulige miljøpåvirkning.

I denne sammenhæng bruges et bredt miljøbegreb, som blandt andet omfatter indvirkninger på den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, dyr og planter, jordbund, klima, landskaber, kulturarv mv. Miljøvurderingen bruges samtidig til løbende at justere og tilpasse planlægningen, så den bliver så hensigtsmæssig som mulig i forhold til miljøet.

Lovgrundlag

Lovgrundlaget for miljøvurderingen er Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det er ligeledes formålet at sikre, at potentielle væsentlige miljøpåvirkninger og konflikter identificeres, så de så tidligt som muligt kan elimineres, reduceres eller kompenseres for. Ønsket er at skabe det bedst mulige beredskab og skabe mulighed for at iværksætte de fornødne tiltag og undersøgelser i god tid.

Miljørapport og grundvandsredegørelse

Kommunen har udarbejdet en miljørapport, der redegør for de miljømæssige konsekvenser af planlægningen. Det skal bemærkes at miljøvurderingen alene bygger på de ændringer i det eksisterende plangrundlag som ønskes gennemført i forbindelse med det nye kommuneplanforslag. Der er således ikke tale om en miljøvurdering af kommuneplanforslagets samlede indhold, idet allerede gældende planlægning er blevet miljøvurderet på et tidligere tidspunkt.

Miljørapporten indeholder et resumé af miljøvurderingens ti delemner, som er gengivet nedenfor. 

Som supplement til miljøvurderingen har kommunen tillige fået udarbejdet en grundvandsredegørelse, som ser på planændringernes potentielle risiko for forurening af grundvandet. Dette sker med afsæt i de statslige vandplaner, hvor der stilles krav om at der stilles særligt vilkår for områder med nye arealanvendelser, som kan udgøre en potentiel risiko for grundvandet. Som følge af grundvandsredegørelsen er der medtaget bestemmelser for grundvandsbeskyttelse i udvalgte rammeområder. Redegørelsen fungerer tillige som baggrundsrapport for den samlede miljøvurdering.

Sammenfattende miljøredegørelse

Miljørapporten er fulgt op med en sammenfattende miljøredegørelse, som opsummerer og vurderer de tilretninger til kommuneplanen, som er indarbejdet før endelig vedtagelse af Kommuneplan 2016.  Den sammenfattende miljøredegørelse tager udgangspunkt i de indkomne høringssvar under den offentlige høring af planforslaget.

Resume af miljørapporten

  • Klima

    Temaet klima omfatter energiforbrug, CO2-udledning og klimatilpasning.

    Planændringerne er bl.a. vurderet i forhold til lavtliggende arealer eller arealer tæt på kysten med risiko for oversvømmelse. Hensigten er at mindske risikoen for oversvømmelse af områder, der rummer menneskelige, økonomiske, miljø- og naturmæssige- samt samfundsmæssige værdier.

    Det vurderes, at den nye planlagte anvendelse af nye områder med lavtliggende arealer – herunder mulige vådområder – godt kan forenes med hensynet til friholdelse. Blot skal de konkrete oversvømmelsestruede arealer ikke bebygges, og blot vandet bevidst indtænkes som en rekreativ "gevinst" i forbindelse med den detaljerede planlægning af et konkret område – både i byen og i det åbne land. Dette gælder også andre løsninger ift. klimatilpasning. Arealerne kan endvidere indtænkes strategisk som "buffere" i det generelle arbejde med klimasikring og kan dermed bidrage positivt til at mindske risikoen for oversvømmelse af bygninger og anlæg.

    Der muliggøres en generel mulighed for etablering af anlæg til kystsikring langs kommunens kyststrækning. Dette vurderes positivt ift. at sikre et højere beskyttelsesniveau af bygninger og anlæg på de nærliggende arealer og dermed også ift. ejendomspriserne. Kystsikringstiltag placeres ofte på arealer med naturbeskyttelses- og landskabsinteresser. Interesserne vurderes at kunne forenes i den efterfølgende planlægning, hvor det konkrete anlæg – f.eks. et dige – designes.

    Afhjælpende foranstaltninger

    Klimatilpasning kan ske ved f.eks. at stille krav til gulvkoten på ny bebyggelse eller hævning af terrænet, indføre forbud mod kælder, krav til særlige byggematerialer, mindske omfanget af befæstede arealer, samt ved at håndtere regnvandet lokalt – f.eks. ved fordampning og forsinkelse.

  • Ressourcer

    Temaet ressourcer omfatter arealforbrug, produkter/materialer/råstoffer og affald.

    Når byerne vokser sker det primært ved, at der sker inddragelse af landbrugsjord. Det betyder at god landbrugsjord kan gå tabt, hvilket er til ulempe for landbrugserhvervet. Særligt værdifuldt landbrugsjord søges derfor så vidt muligt friholdt for byvækst. Der tages endvidere hensyn til de eksisterende landbrugsejendomme i kanten af byerne, bl.a. ved at holde en minimumsafstand, så der ikke opstår miljøkonflikter.

    Områder, hvor der tidligere er blevet gravet råstoffer, tilbageføres ikke til landbrugsjord, da dette kræver at områderne føres tilbage til deres oprindelige udseende. I stedet kan de tidligere råstofområder med fordel anvendt til naturmæssige/rekreative formål, hvilket vurderes positivt.

    Afhjælpende foranstaltninger

    Fortætning i byerne og en prioritering af de ændrede anvendelser betyder, at inddragelse af ny jord i det åbne land kan reduceres til et minimum. Kommuneplanen inddrager således kun i begrænset omfang "bar mark" til byudvikling.

  • Vand

    Temaet vand omfatter grundvand og drikkevand, søer, vandløb og kystvande samt spildevand.

    Der planlægges for nye og udvidede arealer til byudviklingsområder beliggende i OSD og delvist i NFI, samt ændringer af eksisterende rammeområder omfattet af drikkevandsinteresser. Endvidere planlægges der for, at rammeområder i Roskildes grønne ring fremadrettet alene kan anvendes til rekreative formål.

    Nye arealudlæg og ændret anvendelse i områder med drikkevandsinteresser er ikke i direkte modstrid med retningslinjen for byudvikling og grundvand, men forudsætningen er - både jf. retningslinjen og de statslige udmeldinger til kommuneplanlægningen - at der skal redegøres for planbehov og grundvandsbeskyttelse.

    Der planlægges for at lavbundsarealer og områder der kan genoprettes som vådområder skal indtænkes mere aktivt, når der planlægges for tiltag med klimatilpasning, og at der gives mulighed for etablering af kystsikring i delområder med kyststrækning.

    Nye plantiltag vedrørende klimaændringer kan på sigt medvirke til at begrænse de negative effekter af oversvømmelser på vandløb, søer og kystvande, fordi det medvirker til at skabe rammerne for hensigtsmæssig håndtering af store mængder overfladevand.

    Afhjælpende foranstaltninger

    Ved byudvikling i OSD- og NFI-områder skal der indgå særlige forholdsregler for beskyttelse af grundvandet. Foranstaltninger i forhold til risiko for grundvandsforurening og begrænsning af oversvømmelse kan dog være modsatrettede, og i den videre planlægning er der behov for en afvejning af disse hensyn.

    Det forudsættes som grundlag for de nævnte arealudlæg, at redegørelseskrav for planbehov og beskyttelse af grundvandet i fornødent omfang fremgår af kommuneplanens redegørelse.

  • Jord

    Temaet omfatter jordforurening, risiko for forurening og geologiske særpræg.

    Planændringerne berører enkelte arealer, hvor der er registreret jordforurening. Det vurderes, at den planlagte anvendelse godt kan gennemføres uden risiko for mennesker og miljø.

    Afhjælpende foranstaltninger

    Det forudsættes, at eventuel forurening i byudviklingsområder fjernes eller indkapsles iht. lovgivningens regler i forbindelse med bygge og anlægsarbejder og inden nye anvendelse implementeres.

  • Luft

    Temaet luft omfatter emissioner, lugt og diffuse kilder.

    Planændringerne muliggør aktiviteter – bl.a. erhverv og etablering af tekniske anlæg som veje o.l. – der potentielt kan give anledning til luftforurening.

    Afhjælpende foranstaltninger

    Det forudsættes, at det i forbindelse med den efterfølgende detaljerede planlægning sikres, at aktiviteterne ikke realiseres medmindre de gældende lovkrav er overholdt.

  • Støj og vibrationer

    Temaet støj og vibrationer omfatter arealudlæggenes støjpåvirkning af omgivelserne, omgivelsernes støjpåvirkning af arealudlæg, samt vibrationer/komfort.

    De planlagte udvidelser og omdannelser af byerne kan give anledning til øget trafik og dermed øget trafikstøj. Herudover kan nogle af arealerne – bl.a. rekreative arealer i den grønne ring - at være påvirkede af støj i forvejen, f.eks. fra eksisterende veje, jernbaner, erhverv eller andre støjende aktiviteter. Det samme gælder påvirkning med vibrationer fra jernbane. Lovgivningen fastlægger grænseværdier for forskellige typer støj samt for vibrationer fra jernbaner, som skal overholdes ved ny eller ændret anvendelse. Dette skal sikres i den efterfølgende detaljerede planlægning.

    Afhjælpende foranstaltninger

    Der findes forskellige tiltag til forebyggelse eller afhjælpning af støjgener – f.eks. afskærmning eller dæmpning ved kilden samt zonering, hvor de mest støjfølsomme anvendelser placeres længst væk. Hertil kommer tiltag ved "modtageren" – fx brug af støjvinduer og støjisolerede facader på boliger.

  • Natur

    Temaet natur omfatter Natura 2000-områder, flora og fauna - herunder truede arter og biologisk mangfoldighed, beskyttede naturtyper, spredningskorridorer og lavbundsarealer.

    Planændringerne omfatter nye rekreative arealer tæt på byen, som skal friholdes for nyt byggeri og nye anlæg – den grønne ring. Dette vurderes positivt ift. naturinteresser – dyre- og planteliv – som herved får at større og mere sammenhængende areal at sprede sig på. Andre steder vil der ske mindre udvidelser eller reduktioner af naturområderne og –forbindelserne. Samlet vurderes disse ikke at have betydning for den generelle naturbeskyttelse i Roskilde Kommune.

    De ændrede arealudlæg påvirker ikke de strengt beskyttede internationale naturområder (Natura 2000) direkte, men det planlagte fjordbad ligger forholdsvis tæt på naturområdet "Roskilde Fjord". Endvidere kan den nye planlægning for kystsikring og lavbundsarealer berøre arealer i Natura 2000 områder, hvilket stiller særlige krav til forholdsregler beskrevet i lovgivningen.

    Tilsvarende kan nye veje udgøre en barriere for spredningen af dyr og planter. Den nye omfartsvej ved Tjæreby vil dog ikke gennemskære områder med væsentlige naturinteresser, men placeres i landbrugsområde. Påvirkningen vurderes derfor at være ubetydelig.

    Afhjælpende foranstaltninger

    Den efterfølgende detaljerede planlægning kan tilrettelægges ift. afstand, omfang og udformning af det påtænkte anlæg, faunapassager, beplantning, placering af stier osv. så de beskyttede dyre- og plantearter sikres bedst muligt.

  • Landskab

    Temaet landskab omfatter landskabelige værdier og særlige beskyttelsesområder, herunder kystnærhedszonen, bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger mv.

    Planændringerne giver mulighed for nye bygninger og anlæg som veje o.l. der kan påvirke landskabet - f.eks. kysten, værdifulde landskaber, fredede arealer og arealer inden for skovbyggelinjer – i negativ retning. Andre ændringer – f.eks. den ændrede anvendelse af områderne i den grønne ring og det nye fokus på at betragte oversvømmede arealer som en rekreativ ressource – har derimod positiv betydning for landskabet.

    Afhjælpende foranstaltninger

    Nyt byggeri og nye anlæg kan tilpasses landskabet gennem specifikke krav til placering – f.eks. afstand til skovbryn - samt byggeriets størrelse og udseende. Det forudsættes, at de synlige påvirkninger undersøges og beskrives nærmere i den efterfølgende detaljerede planlægning, f.eks. ved brug af visualiseringer.

  • Kulturarv

    Temaet kulturarv omfatter fortidsminder, kirker og deres omgivelser, bygningskulturarv, kulturmiljøer, beskyttede diger og arkæologisk arv.

    En række af kommuneplanens nye eller ændrede arealudlæg berører forskellige kulturarvsinteresser, herunder beskyttede diger, fredede fortidsminder som gravhøje o.l. samt kulturmiljøer, hvor der er en koncentration af kulturhistoriske interesser. Hertil kommer eventuelle arkæologiske værdier, som kan gemme sig i mulden. Påvirkningen af kulturarven skal selvsagt reduceres til et minimum, hvilket primært sikres gennem lovgivningen og den efterfølgende detaljerede planlægning på arealerne.

    Afhjælpende foranstaltninger

    Hensynet til bl.a. Roskilde Domkirke og øvrige kulturværdier skal – udover de lovgivningsmæssige krav - varetages gennem lokalplanlægningen ved en nøje tilpasning af nybyggeri og anlæg ift. højde og udseende og ved friholdelse af udsigtslinjer, beskyttelseszoner mv.. Hensynet kan bl.a. dokumenteres gennem udarbejdelse af visualiseringer. Endvidere anbefales det, at beskyttede diger så vidt muligt friholdes, selvom et område skifter anvendelse med henblik på nybyggeri.

  • Befolkning og sundhed

    Temaet befolkning og samfund omfatter en lang række faktorer, som tager sigte på en vurdering af konsekvenserne af den miljømæssige forandring, som påføres mennesker, herunder sundhedsfaktorer og gener, erhvervsliv og materielle goder samt rekreative og trafikale forhold.

    Planændringerne kan have en direkte eller indirekte påvirkning af bl.a. beskæftigelsesforhold og befolkningens adgang til service. Nye muligheder for at opføre erhverv og butikker vurderes overvejende positivt ift. nye lokale jobmuligheder og en bedre lokal dagligvareforsyning i visse områder – hvilket også kan have en afsmittende positiv effekt på bosætningen i kommunen. Samlet set har ændringerne i butiksforsyningen dog ingen væsentlig overordnet betydning. Nogle af ændringerne kan endvidere give anledning til mindre ændringer i trafikken – både positive og negative.

    Omvendt kan inddragelse af god landbrugsjord til byformål eller den manglende tilbageførsel af råstofgraveområder til jordbrugsformål vurderes negativt ift. fortsat at sikre bæredygtige udviklingsmuligheder for landbrugserhvervet.

    Lokalt vurderes en ny omfartsvej ved Tjæreby at være positiv ift. støj, sikkerhed og barriereeffekt – til gavn for lokalbefolkningen. Tilsvarende er styrkelsen af den grønne ring – bl.a. med nyt stiforløb – og et nyt fjordbad et nyt gode for borgerne i Roskilde.

    Afhjælpende foranstaltninger

    Via lokalplanlægningen skal det sikres, at nye erhverv, ændringer i butiksstrukturen samt byvækst ind på aktive jorder ikke giver anledning til lokale miljøgener, jf. 2.2.5 og 2.2.6.

  • Overvågning

    Der er ikke opstillet et særskilt overvågningsprogram for kommuneplanen. Opfølgningen vil primært ske i forbindelse med udarbejdelse og administration af lokalplaner og ved administration af sektorlovgivningen.

    Det foreslås dog, at der løbende gennemføres opgørelser for:

    • Restrummelighed i erhvervsområder og boligområder
    • Rummelighed til butikker inden for afgrænsede detailhandelsområder og bymidter, og
    • Inddragelse af særlig værdifuldt landbrugsjord til byvækst.

    I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner vil der som minimum ske en miljøscreening efter Miljøvurderingsloven og i forbindelse med større bygge- og anlægsprojekter vil der som minimum blive lavet en VVM-screening efter Planloven.