You are here

Anden planlægning

Udover en række lovgivninger, som kommunen skal efterleve i forbindelse med kommunens fysiske planlægning, er der også en række statslige- og regionale planer, som kommuneplanen ikke må stride imod.

Det gælder Fingerplan 2013, vandplaner, Natura 2000-planer, handlingsplaner for realiseringen af disse pla­ner efter miljømålsloven, Natura 2000-skovplaner og råstof­plan.

Samspillet med landsplanlægningen og nabokommunernes planlægning er med til at sikre, at den enkelte kommunes planlægning sker i overensstemmelse med overordnede interesser i arealanvendelsen.

Herudover skal Roskildes Kommunes planlægning koordineres med nabokommunernes planlægning.

Roskilde Kommune grænser op til Frederikssund, Egedal, Høje-Taastrup, Greve, Solrød, Køge og Lejre kommuner, der alle ligger inden for hovedstadsområdet. De overordnede rammer for byudvikling, detailhandel, trafik og grønne områder er således koordineret gennem "Fingerplan 2013" og "Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet".

Roskilde Kommune er samtidig en del af Region Sjælland. Regionerne har ansvaret for råstofplanlægningen, der udlægger konkrete råstofgraveområder og råstofinteresseområder, som kommunerne skal respektere i deres videre planlægning.

Afsnittet her rummer en beskrivelse af vilkår og bindinger, som planlægningen skal forholde sig til.

Statslige og regionale interesser

  • Planloven

    De overordnede statslige mål og retningslinjer for kommunernes planlægning er fastlagt i planloven.

    Planloven har til formål at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Loven skal særligt sikre,

    • at der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner,
    • at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,
    • at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource,
    • at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og
    • at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

    I hovedstadsområdet skal kommuneplanlægningen udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i hovedstadsområdet som helhed. Hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur skal videreføres, og byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygning af den overordnede infrastruktur, herunder specielt den kollektive trafikbetjening.

    Planloven indeholder et katalog over de emner, som kommuneplanen skal omfatte. Em­nerne står i planlovens § 11 a - det såkaldte »kommuneplankata­log«.

    De landsplanmæssige interesser varetages herudover hovedsageligt gennem regeringens landsplanredegørelse og landsplandirektiver.

    • Landsplanredegørelsen er en politisk udmelding fra regeringen. Formålet er at fremlægge regeringens vision for hele landets udvikling og en overordnet stillingtagen til planlægningen i de forskellige dele af landet. Der fremlægges en ny landsplanredegørelse efter hvert folketingsvalg.
    • Landsplandirektiver, der har form af cirkulærer, er mere præcise forskrifter for kommuneplanernes indhold. Der kan enten være tale om en konkretisering af en statslig politik, som kommunerne skal indarbejde i kommuneplanerne, eller konkrete retningslinjer fx i form af en reservation af præcist udpegede arealer til et bestemt formål.

    Miljøministeriet har i 2015 udgivet "Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017". Over­sigten skal ses som et katalog over de overordnede interesser og krav for hvert planemne, som de nye kommunepla­ner skal være i overensstemmelse med.

  • Landsplanredegørelse 2013

    Landsplanredegørelsen er regeringens vision for den fysiske udvikling i Danmark.

    Den seneste landsplanredegørelse fra 2013 "Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark" fokuserer på følgende 7 temaer:

    • Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet
    • Danmark i en nordisk og europæisk kontekst
    • Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi
    • Byerne - på vej mod bæredygtighed
    • Udviklingen i hovedstadsområdet
    • Landdistrikter i udvikling
    • Det åbne land

    Kommuneplan 2016 er i god overensstemmelse med disse overordnede landspolitiske visioner. Med kommuneplanen søger Roskilde Kommune at skabe de bedste rammer for udviklingen af både byer og landområder. Det gør vi ved at se på tværs og tænke i helheder. Byudvikling ses i tæt sammenhæng med indsats for natur og rekreation - det grønne og blå - og indsats for trafik og mobilitet.

  • Fingerplan 2013

    De særlige forhold i hovedstadsområdet, hvor by- og infrastrukturen og de grønne kiler er tæt integreret og går på tværs af administrative grænser, stiller specielle krav til koordinering af den fysiske planlægning. Staten har derfor udarbejdet et landsplandirektiv - Fingerplan 2013 - der udgør det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. i hovedstadsområdet.

    Hovedformålet er at sikre, at fingerby-strukturen, som har været rettesnor for de seneste næsten 60 års planlægning, videreføres. Det betyder, at

    • Bebyggelsen skal samles i håndfladen og byfingrene (Fingerbyen) langs med trafikårerne fra København mod købstæderne med særlig hensyntagen til mulighederne for god kollektiv trafikbetjening.
    • Byudvikling af regional betydning skal ske i Fingerbyen. Byudviklingen skal især fremmes i de stationsnære områder, hvorfor intensive byfunktioner kun kan placeres i nærheden af en station. Ved byudvikling af regional karakter skal rækkefølgeplanlægning sikre en balanceret udvikling i hovedstadsområdet som helhed, sammenhæng mellem byudvikling og overordnet infrastruktur samt  balance mellem udbud og efterspørgsel. Desuden skal rækkefølgeplanlægning sikre, at byområdet udvikles indefra og ud.
    • De grønne kiler mellem byfingrene skal friholdes for bymæssig bebyggelse og anvendes til fritidsformål.
    • Byudvikling uden for Fingerbyen skal være af lokal karakter som afrunding af bysamfund. Hvis der i planlægningen udlægges nye arealer til byudvikling uden for byfingrene, skal det ved hjælp af rækkefølgeplanlægning sikres, at byudviklingen fortsat er af lokal karakter. Fremtidig byudvikling af regional karakter uden for Fingerbyen forudsætter beslutning om forlængelse af byfingrene, så byudvikling og trafikal betjening følges ad.

    På kortet er vist den skematiske opdeling i indre storbyområde (håndfladen), ydre storbyområde (byfingrene), grønne kiler og øvrige hovedstadsområde, som indgår i Fingerplan 2013. Fingerplanen indeholder herudover skitse til en ny grøn kile til Roskilde Fjord - som dog først defineres ved en senere planlægning.

    Fingerplanen reserverer desuden areal til transportkorridorer, der kan rumme fremtidige, i dag ikke kendte eller besluttede overordnede infrastrukturanlæg, som er af betydning for hele hovedstadsområdet. Arealer inden for transportkorridorerne må ikke udnyttes, så det hindrer formålet med korridorerne.

    Som en del af fingerplanen blev der i juli 2007 vedtaget en samlet planlægning for detailhandelsstrukturen i form af et landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet. For Roskilde Kommune gælder følgende:

    Inden for fingerbyområdet er der udpeget bymidter i Roskilde og Trekroner. I Roskilde bymidte er der mulighed for at placere 3 udvalgsvarebutikker over 2.000 m2. Herudover kan der i Roskilde planlægges for bydelscentre med op til 5.000 m2 butiksareal i hver, og lokalcentre med et maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på op til 3.000 m2.
    Uden for fingerbyområdet kan de eksisterende bymidter og lokalcentre opretholdes.

    Kommuneplan 2016 er i overensstemmelse med fingerplanens retningslinjer. I kommuneplanen opprioriteres blandt andet omdannelse og fortætning af eksisterende byområder, der betyder, at kommunen kan undgå byspredning og derved bevare de værdifulde bynære landskaber. Roskilde Kommune har således valgt ikke at udnytte de potentielle byudviklingsarealer inden for byfingeren, men i stedet at lade arealerne indgå som del af en grøn ring. Kommuneplan 2016 afgrænser stationsnære områder omkring Roskilde og Trekroner stationer, og for at fremme stationsnærhedsprincippet har kommunen strategier cykling, gang og parkering. Kommuneplan 2016 fastsætter rækkefølge for byudvikling af regional karakter.

    På længere sigt ønsker Roskilde Kommune en forlængelse af "Roskildefingeren", så der kan blive mulighed for en større regional byudvikling omkring Viby.

    Staten har tilkendegivet at Fingerplan 2013 skal revideres. Dels i et kortsigtet spor, hvor der ventes mindre ændringer. Dels i et mere langsigtet spor, hvor fingerplanens mere grundlæggende principper gives et servicetjek.

  • Vandplaner og Natura 2000-planer

    Målene for vand- og naturkva­liteten vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner og Natura 2000-planer, der er bindende for kommunernes planlægning og administration.

    • Vandplanerne skal sikre en god økologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer og fjorde.
    • Natura 2000-planerne skal bevare og genoprette vores internationale naturområder (Natura 2000-områderne).

    Natura 2000-planerne blev vedtaget i 2012. Vandplanerne blev vedtaget i 2014, og anden generation for perioden 2016-21 blev vedtaget af Miljø- og Fødevareministeren i juni 2016. Der er mulighed for at se planerne og følge processen på Styrelsen for Vand og Naturforvaltning’s hjemmeside.

    De konkrete tiltag kommunen skal iværk­sætte, for at målsætningerne kan opnås, fremgår af Miljø- og Fødevareministerens Bekendtgørelse om indsatsprogrammer.

    Der er ikke fastsat en tidsfrist for, hvornår målene fra Natura 2000-planerne skal være nået, men Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af bevaringsstatus i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå målet over tid.

    Kommunen har pligt til at iværksætte plejeplaner for Natura 2000-områderne, der sikrer at disse mål opfyldes.

  • Kystnærhedszonen

    Kystnærhedszonen er en ca. 3 km bred zone langs alle landets kyster, hvor planloven fastsætter særlige bestemmelser for planlægningen. Formålet er at søge kystområderne friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed.

    Planlovens § 5 b fastsætter således,

    • at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering,
    • at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse,
    • at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål.
    • at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og
    • at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.

    De helt nære kystlandskaber er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelseslinjen. Arealer omfattet af strandbeskyttelseslinjen fremgår af matrikelkortene. Arealerne er ifølge naturbeskyttelsesloven en forbudszone, hvor tilstanden ikke må ændres.

    Retningslinjerne i Kommuneplan 2016 følger bestemmelserne for kystnærhedszonen i planlovens §§ 5 a og 5 b. Kommuneplanen udlægger ikke nye arealer til byzone i kystnærhedszonen, og der udlægges ikke nye arealer til ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen. Gennem retningslinjerne for værdifulde landskaber sikres, at der tages særlige landskabelige hensyn ved byggeri og anlæg i landområder, hvor der er visuel sammenhæng til kysten, og at udkigskiler så vidt muligt friholdes. Eksisterende stier, der fører til kysten, opretholdes. Desuden har Roskilde Kommune fokus på at skabe bedre adgang til værdifulde landskaber, herunder kysterne, blandt andet ved anlæg af flere rekreative stier og støttepunkter.

    Der kan ikke forventes tilladelse til erstatningsbyggeri/nybyggeri i kystnærhedszonen, hvor dette efterfølgende forudsætter etablering af kystbeskyttelse.

  • Råstofgravning

    Region Sjælland har ansvaret for råstofplanlægningen. Gennem råstofplanlægningen skal der ud fra et regionalt perspektiv udpeges tilstrækkeligt med graveområder for at sikre råstofressourcer til byggeri og anlæg. Planlægningen skal endvidere sikre at graveområder udpeges, hvor ressourcerne er bedst tilgængelige og økonomisk mest rentable. Råstofplan 2012 er gældende indtil forslag til Råstofplan 2016 er endeligt vedtaget. Dette ventes at ske omkring årsskiftet 2016-2017.

    Roskilde Kommune er i råstofplanlægningen udpeget som et meget attraktivt råstofindvindingsområde, hvor graveområderne primært er lokaliseret i et stort sammenhængende bælte syd for Roskilde.

    Inden for de udpegede områder har enhver grundejer ret til at igangsætte råstofindvinding, når der er givet gravetilladelse. Tilladelsen gives af regionen, som stiller en række vilkår for udgravning og efterbehandling ikke mindst på baggrund af Råstofloven, Jordforureningsloven og retningslinjer i råstofplanlægningen.

    Kommuneplanen må ikke have et indhold, som er i strid med råstofplanlægningen. Under plantemaerne for erhverv-råstofindvinding og åbent land-geologi, findes der retningslinjer, der relaterer sig direkte til råstofområderne. Endvidere er det præciseret i kommuneplanrammerne, hvilken arealanvendelse der er ønskelig efter endt råstofindvinding.

    Roskilde Kommune har et varigt fokus på råstofplanlægningen, idet den massive råstofindvinding ændrer kommunens landskaber og er til gene for mange borgere. I dialog med Region Sjælland arbejder kommunen for at der kommer en mere styret udgravningstakt og en løbende efterbehandling af især de store graveområder.

  • Kommuneplanen i regionalt perspektiv

    Roskildes profil

    Roskilde Kommune planlægger for en byudvikling, der styrker Roskilde som regionalt knudepunkt på Sjælland og som brobygger mellem Region Sjælland og hovedstadsområdet. Kommunen ønsker desuden at markere sig inden for det musiske, uddannelse og sundhed & idræt.

    Planlægningen sikrer en stor rummelighed til specielt by- og kontorerhverv på velbeliggende arealer i forhold til den overordnede infrastruktur og gør dermed Roskilde Kommune til en vigtig brik i den samlede byudvikling i hovedstadsområdet som helhed. På Musicon er der de planmæssige rammer for nye spydspidsvirksomheder, markante boliger, inspirerende parkområder og kulturelle attraktioner. Ved Risø findes plangrundlag til en erhvervs- og forskerpark med fokus på cleantecherhverv. Planlægningen sikrer desuden fortsatte arealer til en række centrale funktioner i Region Sjælland herunder uddannelse og sygehus.

    Konsekvenser for nabokommuner

    Der forventes fortsat en netto befolkningstilflytning, der i nogen grad formodes at ske fra de øvrige kommuner i hovedstadsområdet.

    Rummeligheden til by- og kontorerhverv overstiger den del, som er realiseret i kommunen i den hidtidige planperiode. Kommunen har derfor konverteret nogle arealer til andre formål..  Der er fortsat god rummelighed til by- og kontorerhverv  og det er udtryk for kommunens mål om at øge andelen af by- og kontorerhverv ved at sætte fokus på Roskildes potentiale som Sjællands knudepunkt for videns- og oplevelsesvirksomheder. En del af rummeligheden ligger inden for allerede lokalplanlagte områder i det stationsnære område i Trekroner, men der findes også mulighed for by- og kontorerhverv i andre byudviklingsområder, primært Musicon-området. Det store udbud af velbeliggende arealer i Roskilde betyder, at nabokommunerne bør være tilbageholdende med at udlægge nye arealer til by- og kontorerhverv.

    Rummeligheden til detailhandel bliver med Kommuneplan 2016 på i alt ca. 85.000 m2 for butikker til dagligvarer og udvalgsvarer. I forhold til hidtil godkendte planer er der tale om en udvidelse med ca. 36.000 m2. De nye udlæg er primært fordelt på Roskilde og Trekroner bymidter. Planlægningen tager afsæt i en ny detailhandelsanalyse, kommunens befolkningsprognose, og i at Roskilde kan fastholde sin position i konkurrencen i det regionale opland. Det er Roskilde Kommunes vurdering, at planlægningen er i overensstemmelse med planlovens intentioner, herunder trafikal tilgængelighed og sammenhænge mellem kommunens byer og sammenhænge med omgivende kommuner.

    Samspil med infrastruktur

    Roskilde Kommune vurderer, at den overordnede infrastruktur som udgangspunkt kan bære en væsentlig byudvikling i Roskilde Kommune. Byudviklingen i Roskilde by følger principperne i Fingerplan 2013 om at bygge videre på eksisterende infrastruktur især den kollektive trafik for derved at begrænse privatbilismen og styrke den kollektive trafik. Roskilde Kommune planlægger kun for byudvikling af regional betydning inden for byfingeren, imens rækkefølgeplanlægning sikrer, at byudviklingen uden for byfingeren kun er af lokal betydning.

    Kommunens planlægning fremmer byudviklingen i de stationsnære områder og motiverer samtidig de daglige pendlere i de stationsnære områder til at bevæge sig til og fra stationen på cykel eller gåben ved at supplere planlægningen med parkeringsnormer og forbedring af cykel- og gangforhold. Den belastning, som byudviklingen påfører den overordnede infrastruktur, forventes på den baggrund i betydelig grad at blive optaget af den kollektive trafik.

    Det åbne land

    For det åbne land går mange interesser på tværs af kommunegrænserne. Roskilde Kommune har på lige fod med de øvrige nabokommuner videreført udpegninger fra den hidtidige regionplanlægning. Det åbne lands planlægning tager afsæt i dette fælles grundlag. Roskilde Kommune vil fortsat samarbejde med Høje-Taastrup og Greve kommuner om udvikling af det regionale friluftsområde i Hedeland samt med Høje Taastrup om præcisering af Fjordkilen, som en ny grøn kile i hovedstadsområdet.